Guide · 5 min læsning · Opdateret 23. september 2026

Sidste anvendelsesdato og bedst før: hvad datoerne på maden virkelig betyder

De fleste fødevarer i et europæisk eller amerikansk køkken har en dato på emballagen. De færreste er sikre på, hvad den betyder. Den usikkerhed har en pris: mad, der er helt i orden, ender i skraldespanden, fordi datoen på etiketten lignede en endelig grænse.

Denne guide forklarer de tre typer datoer, du kan møde, hvad de myndigheder, der definerer dem, faktisk siger, og hvilke små vaner der hjælper med at undgå at smide god mad ud.

To datoer er vigtige. Den ene handler om sikkerhed, den anden om kvalitet.

I EU og Storbritannien skelner fødevarelovgivningen mellem to datoer med forskellig betydning.

Sidste anvendelsesdato (use by) handler om sikkerhed. Den står på letfordærvelige fødevarer: fersk kød, fisk, spiseklare salater og bløde mejeriprodukter. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er klar: mad med denne mærkning ”bør ikke spises efter den angivne dato, selv om den ser ud eller lugter som normalt”, fordi sygdomsfremkaldende mikroorganismer ofte er usynlige og lugtfri. 1

Bedst før (best before) handler om kvalitet. Efter datoen er maden ”stadig sikker at spise, hvis den er opbevaret korrekt, men kan miste noget af sin smag, konsistens eller friskhed”. 1 Food Standards Scotland siger det enkelt: mad, der har passeret bedst før-datoen, kan sikkert vurderes ud fra lugt og udseende. 2

Kort sagt: sidste anvendelsesdato — stol på datoen. Bedst før — stol på dine sanser.

Systemet i USA er anderledes og mindre strengt.

I USA kræver den føderale lovgivning slet ikke datoer på de fleste fødevarer. Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) oplyser, at ”med undtagelse af modermælkserstatning kræver de føderale regler ikke datomærkning af produkter”. 3

Udtrykkene Best if Used By (”bedst hvis brugt inden”), Sell-By (”sælges inden”) og Use-By (”bruges inden”) er producenternes kvalitetsangivelser, ikke sikkerhedsgrænser. USDA beskriver hver af dem som ”ikke en sikkerhedsdato”, med én undtagelse: Use-By på modermælkserstatning. Hvis en dato passeres under opbevaring derhjemme, er anbefalingen, at ”produktet fortsat bør være sikkert og egnet til at spise ved korrekt håndtering, indtil der er tydelige tegn på fordærv”. 3

Et amerikansk Use-By og et europæisk use by betyder altså ikke det samme. I Europa er det en lovbestemt sikkerhedsgrænse; i USA en anbefaling om kvalitet.

Hvad forvirringen koster

Europa-Kommissionen anslår, at op til 10% af det madaffald, der opstår hvert år i EU, hænger sammen med datomærkning: mad, der bliver smidt ud, fordi en dato er læst eller forstået forkert. 4

Bag den procentdel ligger store mængder. I 2023 opstod der 58,2 millioner ton madaffald i EU, omkring 130 kg pr. person. Husholdningerne stod for mere end halvdelen: 53%, eller 69 kg pr. indbygger. 5

Storbritannien, som måler husholdningernes madaffald usædvanligt detaljeret, fandt, at husholdningerne smed 6 millioner ton mad ud i 2022, hvoraf 4,4 millioner ton var spiselige. Næsten 40% af dette affald opstod, fordi maden ”ikke blev brugt i tide”. Prisen: omkring 1.000 pund om året for en husstand med fire personer. 6

Læs en etiket på tre sekunder

  1. Find ordene, ikke kun tallene. Sidste anvendelsesdato betyder sikkerhed. Bedst før betyder kvalitet. I USA kan du gå ud fra, at datoen gælder kvalitet, medmindre det er modermælkserstatning.
  2. Tjek opbevaringsanvisningen ved siden af datoen. Sidste anvendelsesdato gælder kun, hvis maden er opbevaret som anvist; EFSA giver som eksempel en temperatur under 5 °C. 1 Datoen på kylling, der har ligget en eftermiddag på køkkenbordet, gælder ikke længere.
  3. Frys ned før datoen, ikke efter. Mad kan fryses ned til og med sidste anvendelsesdato, hvilket i praksis sætter tiden på pause. 2 Når datoen er passeret, er det for sent.
  4. For mad med bedst før-dato: se og lugt. Bedst før-datoer er almindelige på holdbare fødevarer som tør pasta, ris, konserves og chokolade. Datoen markerer en forringelse af kvaliteten, ikke sikkerheden. 12 Ifølge Food Standards Scotland kan æg spises en dag eller to efter bedst før-datoen, hvis de tilberedes grundigt. 2

Vanen, der faktisk virker

At vide, hvad en dato betyder, løser halvdelen af problemet. Den anden halvdel er at huske, at maden overhovedet er der.

Næsten 40% af de britiske husholdningers madaffald er mad, der ganske enkelt ikke blev brugt i tide 6: ikke en misforstået dato, men noget, der blev glemt bagerst på en hylde. De husholdninger, der spilder mindst, er ikke dem, der ved mest. Det er dem, der ved, hvad de har, og hvornår det skal spises.

Det kan være en notesbog, en whiteboardtavle på køleskabsdøren eller en app, der holder listen for dig. Det vigtige er, at listen findes, og at du ser på den, før du køber ind og laver mad.

Holo holder den liste for dig: hvad der er i køleskabet, fryseren og køkkenskabene, og hvad der bør spises først.

Se, hvordan Holo virker →

Spørgsmål

Kan jeg spise mad efter sidste anvendelsesdato?

I EU og Storbritannien: nej. Sidste anvendelsesdato er en lovbestemt sikkerhedsgrænse, og sygdomsfremkaldende bakterier kan hverken ses eller lugtes. Frys maden ned før datoen, hvis du ikke kan nå at bruge den.

Kan jeg spise mad efter bedst før-datoen?

Som regel ja. Bedst før handler om kvalitet, ikke sikkerhed. Hvis emballagen er intakt, og maden ser ud og lugter som normalt, er den sikker at spise, selv om konsistensen eller smagen kan være blevet dårligere.

Hvad er forskellen på sidste anvendelsesdato og bedst før?

Sidste anvendelsesdato handler om sikkerhed og gælder letfordærvelig mad som kød, fisk og bløde mejeriprodukter: spis den ikke efter datoen. Bedst før handler om kvalitet: maden er sikker efter datoen, men er måske ikke længere på sit bedste.

Er datoer på fødevarer lovpligtige i USA?

Nej. Med undtagelse af modermælkserstatning kræver den føderale regering ikke datoer på fødevarer. Best if Used By, Sell-By og Use-By er producenternes kvalitetsangivelser, ikke sikkerhedsdatoer.

Kan jeg fryse mad ned på sidste anvendelsesdato?

Ja. Mad kan fryses ned til og med sidste anvendelsesdato. Nedfrysning sætter bakterievæksten på pause, så maden forbliver sikker, indtil den bliver tøet op og spist.

Hvor meget mad går til spilde på grund af datoerne på etiketterne?

Europa-Kommissionen anslår, at op til 10% af EU’s årlige madaffald hænger sammen med datomærkning. I 2023 opstod der 58,2 millioner ton madaffald i EU, mere end halvdelen i husholdningerne.